Eventyrerne Bjørn Harvig, Tore Grønne og Rasmus Falck hopper på cyklerne og begiver sig gennem Libanon i håbet om mødet med gode mennesker. 

Filmen følger Bjørn, som tidligere har cyklet fra Danmark til Iran, og Tore, som har cyklet fra Kina til Danmark, og bag kameraet er Rasmus, som skal ud på sin første lange cykeltur nogensinde.

De cykler gennem Libanon på lejecykler fra Beirut med bløde bedstefar-sadler og et løst baghjul. De vil vise, at hvis man hopper på cyklen i lande – som herhjemme i trygge Danmark har ry for at være 'banditlande' – så kommer man tæt på mennesker og kulturer og finder ud af, at verden ofte er bedre end dens ry.

Derfor lader de sig fare vild i Libanon, møder mennesker i øjenhøjde og forsøger at forstå deres virkelighed. 

De tror nemlig ikke, at folk er hverken onde, dårlige eller vil gøre dem fortræd, bare fordi de lever i lande med en rodet historie.

SE HELE FILMEN 'PÅ AFVEJE I LIBANON'



SE TV-SERIEN EKSPEDITION LORRYLAND

Beskrivelsen fra stationen: "Eventyreren  Tore Grønne begiver sig ud i Lorryland sammen med sin gode ven Bertel Henning fra Gershøj. Bertel er en helt almindelig familiefar, mens Tore har rejst i verdens vildeste egne til fods eller på cykel med minimal oppakning.  I sommer udforskede de to Lorryland sammen, og nu gør de det igen - eventyret er bare denne gang tilsat minusgrader og mange mørke timer. Men mantraet er det samme: Hverdagseventyret ligger lige derude i horisonten. Undervejs deler de to deres bedste eventyrtricks, så du kan gøre dem kunsten efter. Ekspedition Lorryland er produceret af Svada Film i samarbejde med TV 2 Lorry."