INDIEN UNDER OVERFLADEN
 
 
[endif][if gte mso 9] [endif][if gte mso 9] [endif][if gte mso 10]

Der bor 1,2 miliarder mennesker i Indien. Her lever hinduer, sikher, muslimer, jains, kristne, jøder og buddhister, og tilsammen taler de mere end 20 officielle sprog og næsten 900 dialekter. Landet er verdens største demokrati, det boomer økonomisk og stormer frem i den moderne verden. Samtidig bor 800 millioner indere  i en af landets næsten 650.000 landsbyer. 

Men hvem er inderne?

Jeg har opholdt mig år i Indien i næsten to og er vendt tilbage til landet næsten årligt i det seneste ti år. Jeg  har cyklet og vandret Himalaya tyndt, bumlet over de hede sletter i nord, padlet en kajak ind i junglerne i syd og arbejdet som kriminalreporter for en indiske avis, da jeg boede i Bombay.

Jeg kalder uden at blinke landet for det meste spændende af de omtrent 70 lande, jeg har rejst i, og har brugt årevis på at forsøge at forstå inderne, deres kultur, religionerne, hverdag, sociale strukturer, problemer samt drømme.

Jeg tegner et klart billede af et broget land, der på overfladen synes at ligge uendeligt langt fra vores. Under foredraget, der indeholder en kavalkade af rørende personsskildringer og tankevækkende, latterfremkaldende, sørgelige, opmuntrende og livsbekræftende anekdoter, fortæller jeg med indlevelse, humor og masser af smukke billeder blandt andet om at:

  • Blive drevet til vanvid, da jeg cyklede over de overbefolkede, hede indiske sletter, da jeg første gang rejste til Indien. Og senere forelske sig i landet, hvor man aldrig ved, hvad der venter én.
  • Være kriminalreporter i Bombay for en indisk avis, færdes hjemmevant i verdens største slum og skrive historier om kidnapninger og syreangreb, håb og overlevelse blandt Indiens fattigste.
  • Opleve politivold og korruption på tætteste hold.
  • Trampe min cykel over verdens højeste bjergpas i Himalaya på sporet af den tibetansk-buddhistiske kultur afsidesliggende dale og 1000 år gamle klostre, hvor tiden har stået stille.
  • Opholde mig i Kashmir, verdens mest militariserede område med 700.000 indiske soldater og komme ind under huden på konflikten, der hat bragt verden tæt på atomkrig.
  • Være i selskab med op mod 100 millioner mennesker (den største forsamling i menneskehedens historie) under en vanvittig religiøs hindu-festival ved Ganges-floden.
  •  Padle en kajak ind i Sydindiens jungle i staten Kerala. Her er folkevalgt kommunisme, analfabetisme er næsten udryddet, og folk lever et årti længere end gennemsnitsinderen. Men her der også er problemer med alkoholisme og selvmord, som vi ser det i vesten.
  • Bo i det tibetanske eksilsamfund og møde tidligere torturofre, flygtede munke og radikale aktivister og børn sendt i eksil af deres forældre.   
 
 
 
SE BILLEDER FRA FOREDRAGET I GALLERIET HER UNDER
 
 
 
 
 

 
 
 
Alt materiale på www.toregroenne.com © Tore Grønne