INDISKE ESKAPADER
 
- Et klart billede af et broget land
 
Der er mere end 1,2 milliarder indere. De er hinduer, sikher, muslimer, jains, kristne, jøder og buddhister. De taler mere end 20 officielle sprog og næsten 900 dialekter.

Indien er verdens største demokrati. Landet boomer økonomisk. Samtidig bor 800 millioner indere i en af landets 650.000 landsbyer.

Jeg er vendt tilbage til Indien igen og igen. Har boet i Bombay, rejst rundt i store dele af landet og rapporteret hjem til aviser og magasiner fra afkroge højt i bjergene mod nord, dybe jungler langt mod syd og et væld af steder midt imellem.

Jeg kalder uden at blinke landet for det meste spændende af de omtrent 70 lande, jeg har rejst i, og har brugt årevis på at lære inderne, deres kultur, religioner, hverdag, sociale strukturer, problemer og drømme at kende.

Ledsaget af masser af billeder tegner jeg et klart billede af et broget land og fortæller bl.a. om at:
 

·     Arbejde som kriminalreporter for en indisk avis i Bombay og rapportere om livet i verdens største slum.

·     Være en del af den største forsamling i menneskehedens historie – 100 millioner mennesker samlet til religiøs festival ved Ganges-floden.

·     Trampe min cykel over nogle af verdens højeste bjergpas for at undersøge den tibetansk-buddhistiske kultur dybt i Himalaya.

·     Komme tæt på folk i Kashmir – verdens mest militariserede område - og høre deres historie om at bo og leve i et af verdens brændpunkter. 

·     Blive drevet til vanvid på min cykel på vej over Indiens hede, overbefolkede sletter.

·     Ro kajak ind i Sydindiens jungle.

 
For at kunne nyde Indien, er man nødt til at finde humor i det bizarre. Det skinner igennem i foredraget, der med garanti gør tlhørerne klogere på et fascinerende land.
 
---------------
 
Find billeder fra Indien i GALLERIET.
 
---------------
 
”En enestående rejsefortæller.” – Morten Severin, Inspektor Vesthimmerlands Gymnasium

”Han fangede lynhurtigt vores elever.” – Stine Mikkelsen, Bråskovgård Efterskole

"En fabelagtig god fortæller. Han holdt samtlige 800 elever tryllebundet i 1½ time.” – Bjarne Christensen, Viborg Gymnasium & HF

"Et utroligt spændende foredrag.”  Anders Christiansen, Koldingegnens Idrætsefterskole

”Tore fastholdt vores HG-elever i en grad, som vi sjældent har oplevet før." – Frank Andersen, Rybners HG-afdeling, Esbjerg 

”Han fortæller levende, og så medrivende at publikum sidder med tilbageholdt åndedrag og håber at rejsen ender godt.” – Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne


---------------
 
 
LÆNGDE: Som udgangspunkt 2 x 45 minutter + tid til spørgsmål. Tilpasses efter behov.

PRIS: Skriv til mig, og vi laver en aftale. 
 
BOOK: Kontakt mig på toregroenne@gmail.com  
 

 
 
© Tore Grønne  ǀǀ  toregroenne@gmail.com