VILDE VOVER - I EN VIDUNDERLIG VERDEN
 
Jeg har cyklet 50.000 kilometer rundt i verden.
 
Fra Kina til Danmark og på langs af Nord-, Mellem- og Sydamerika. Gennem verdens højeste bjergkæder og tørreste ørkener. Gennem lovløse stammeområder og krigshærgede egne overstrøet med landminer.

Ikke mindst har jeg cyklet fra hus til hus; fra menneske til menneske.
 
Jeg insisterer på at rejse langsomt. Sætte mig ned og tale med folk. Takke ja til invitationer og bo hos vidt fremmede: bevæbnede jihad-sympatisører i Pakistan, baptistpræster i det amerikanske bibelbælte, buddhistiske munke i Tibets klostre, teltnomader i Centralasien, højlandsindianere i Ecuador, bonderøve i Canada og et utal af familier i det mest gæstfrie af de 70 lande, jeg er rejst gennem: Iran.  

I foredraget fortæller jeg om at trampe på tværs af kontinenter, at lade parader falde og fordomme fordufte, møde alverdens folk med et åbent sind og have en ukuelig tro på det gode i mennesker – også dem, vi hverken kender eller forstår.

Jeg fortæller om at forfølge drømme og tackle modgang – at blive arresteret af kinesisk sikkerhedspoliti, bombarderet med sten i Taliban-landsbyer, sult, sygdom og et enkelt bid fra en gal abe – men hvordan alt det negative blegner ved vejs ende og én tanke overdøver alle de andre:

Verden er vidunderligt smuk og fyldt med gode mennesker.

 
---------------
 
Hør mig fortælle historier fra Iran, der er med i foredraget her, i TV2-progammet 'Mit livs eventyr' HER. 

---------------
 
”En enestående rejsefortæller.” – Morten Severin, Inspektor Vesthimmerlands Gymnasium

”Han fangede lynhurtigt vores elever.” – Stine Mikkelsen, Bråskovgård Efterskole

"En fabelagtig god fortæller. Han holdt samtlige 800 elever tryllebundet i 1½ time.” – Bjarne Christensen, Viborg Gymnasium & HF

"Et utroligt spændende foredrag.”  Anders Christiansen, Koldingegnens Idrætsefterskole

”Tore fastholdt vores HG-elever i en grad, som vi sjældent har oplevet før." – Frank Andersen, Rybners HG-afdeling, Esbjerg 

”Han fortæller levende, og så medrivende at publikum sidder med tilbageholdt åndedrag og håber at rejsen ender godt.” – Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne

 
---------------
 
 
LÆNGDE: Foredraget tager som udgangspunkt 2 x 45 minutter + tid til spørgsmål. Tilpasses efter behov.
 
PRIS: Skriv til mig og vi laver en aftale. 
 
BOOK: Kontakt mig på toregroenne@gmail.com  
 

 
 
© Tore Grønne ǀǀ toregroenne@gmail.com